Blækspruttens historie

Fra 1916 og de første mange år frem, hørte institutionen under Sundholm.
De Københavnere (fattigfolk og arbejdsløse ) der dengang blev forflyttet til Sundholm, havde selvfølgelig også børn, men der var ingen børnehave som kunne passe disse børn.
Man besluttede så i Københavns Borgerrepræsentation, at bygge kommunens første kommunale børnehave på Amager.
Der blev plads til 80 børn.
I 1935 besluttede man at bygge et hus, hvor der dengang lå barakker nemlig imellem de to skoler. Huset skulle indeholde en vuggestue på 1. sal samt en børnehave i stuen, resten af huset skulle bruges som husvilde boliger, til enlige mødre, som så skulle kunne få plads i børnehaven eller vuggestuen.
I 1997 blev der foretaget en total renovering og bygningen kom til at indeholde to institutioner nemlig " Blæksprutten " og "Altankassen". Hjemmeplejen fik lidt kontorlokaler under taget i den ene fløj.
Vi er en institution der bl.a bygger vores pædagogik på NATUR & ØKOLOGI, hvilket vil sige at vi prøver at forene disse ideer og tanker i det daglige arbejde. Vil du læse mere om det, kan du kigge i vores årsplan.
Årsplan 2002 - 03
Herudover er vi en institution, med mange aldersgrupper, hvilket er meget vigtigt for os.Vi mener at institutioner med et bredt spekter i alderssammensætningen( integrerede institutioner ), giver optimale muligheder for forældrene - og børnene bliver ikke udsat for drastiske institutionsskift.
